Covid- 19 d.18.03 kl 11.20
Vedr. Covid 19
Danske tandlæger er blevet pålagt at stoppe alle former for ikke kritiske behandlinger.
Derfor udfører vi KUN følgende behandlinger på klinikken:
- Akut tandbehandling inkl. skader eller løsning af fyldninger/ kroner/ broer
- Traumer af tænder
- Smerter i tænder eller mund
- Behandling af Infektioner
- Svære caries tilfælde
- Svær parodontose
Alle andre behandlinger vil blive udskudt indtil der fra myndighedernes side gives andre instrukser.
Ved tvivl, da ring til klinikken på tlf. 33132115
Hvis du efter myndighedernes vurdering er en patient i risikogruppen, skal og vil vi stadig behandle dig, men vi vil gerne oplyses om dette, så vi kan tage bedst mulig forholdsregler for alles skyld.
Har du mistanke om, at du er syg; har du feber, hovedpine eller andre symptomer på sygdom. Beder vi dig ombooke din tid med min. 3 ugers udskydelse. Er du syg og er dit tandproblem så akut, at det ikke kan vente, skal du kontakte egen læge, som kan sende dig på hospitalet.
Vi vil i denne periode fjerne alle magasiner og al unødigt fra venteværelset og badeværelset. Du skal blot spørge ved behov for vand, tandbørste mv.
Vi vil bede jer overholde den tid, I modtager på sms; kom ikke før eller efter det givende tidspunkt.
Dette gør, at vi undgår, at der er flere i venteværelset på samme tid.
Vi vil bruge ekstra værnemidler i denne tid, så derfor vil vi fremstå en del mere indpakkede og måske mere skræmmende - men husk vi passer på dig og vores medmennesker og vi smiler under masken.
Tak for jeres samarbejde og forståelse.
Pas rigtig godt på jer selv og hinanden.
De bedste hilsener,
Julie og hele holdet bag Tandlægerne i Dronningegården.